Håndtering af farlige materialer under diamantboring
Når der skal udføres renoveringer eller ombygninger i ældre ejendomme, er det ofte nødvendigt at gennembryde eksisterende konstruktioner. Her er professionel diamantboring en foretrukken metode, da den sikrer præcise huller med minimal vibration. Men i bygninger opført før 1980’erne gemmer der sig ofte en usynlig risiko i form af miljøskadelige stoffer. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan man håndterer disse materialer korrekt, så hverken håndværkere eller beboere udsættes for sundhedsfare.
Risikoen ved ældre byggematerialer
Når man borer eller skærer i beton, murværk og fliser, udvikles der store mængder støv og slam. I nyere byggeri består dette primært af kvartsstøv, som i sig selv kræver beskyttelse, men i ældre bygninger er billedet mere komplekst. Tidligere anvendte man en række byggematerialer, som vi i dag ved er sundhedsskadelige og kræftfremkaldende. Disse stoffer bliver frigivet til luften som mikroskopiske partikler, så snart boret rammer dem.
Skjulte farer i konstruktionen
Udfordringen ved stoffer som asbest, PCB og bly er, at de sjældent kan ses med det blotte øje, når de er blandet i byggematerialerne. Asbest har eksempelvis været flittigt brugt i alt fra rørisolering og fliseklæb til tagplader og gulvbelægning helt frem til midten af 1980’erne. PCB blev ofte tilsat elastiske fugemasser omkring vinduer og døre samt i visse typer maling og termoruder i perioden fra 1950 til 1977. Bly forekommer hyppigt i maling på træværk og vægge samt i glasurer på ældre fliser, hvilket kræver særlig opmærksomhed ved gennembrydning.
Konsekvensen af manglende viden
Hvis man påbegynder en boring uden at kende til disse stoffer, spredes de effektivt i hele bygningen via ventilationssystemer eller blot ved luftcirkulation. Det udgør ikke kun en akut risiko for den håndværker, der udfører arbejdet, men også en langvarig risiko for bygningens brugere. Støvet kan lægge sig på overflader og i tæpper, hvor det kan hvirvles op igen og igen. Derfor er kendskab til bygningens alder og historik det første og vigtigste skridt i processen.
Lovkrav og forundersøgelser
Det er en udbredt misforståelse, at det alene er entreprenørens ansvar at opdage farlige stoffer. Faktisk påhviler det juridiske ansvar bygherren eller bygningsejeren at sikre, at arbejdsstedet er sikkert. Før håndværkerne overhovedet ankommer til pladsen, skal der foreligge klarhed over, hvilke materialer, der skal arbejdes i. Dette sikrer, at der kan tages de nødvendige forholdsregler fra start, og at prissætningen af opgaven bliver retvisende.
Bygningsejerens ansvar for screening
Inden renovering eller nedrivning påbegyndes, skal bygherre sørge for en grundig forundersøgelse af bygningen. Dette indebærer typisk, at der tages materialeprøver af de områder, hvor der skal bores eller skæres. Disse prøver sendes til analyse på et laboratorie, som kan fastslå præcis hvilke stoffer, der er til stede, og i hvilke koncentrationer. Uden denne rapport arbejder håndværkerne i blinde, hvilket er i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Den kemiske risikovurdering
Resultaterne fra screeningen danner grundlag for en lovpligtig kemisk risikovurdering, også kaldet en APV (Arbejdspladsvurdering). Her kortlægges det, hvordan arbejdet skal udføres forsvarligt i forhold til de fundne stoffer. Vurderingen skal beskrive, hvilke værnemidler der er påkrævet, og hvordan man forhindrer spredning til omgivelserne. Hvis der konstateres asbest, PCB eller bly, stilles der markant højere krav til både udstyr og uddannelse hos det udførende firma.
Sikkerhedsprocedurer under arbejdet
Når forundersøgelserne har påvist farlige stoffer, ændres arbejdsprocessen fra en standardopgave til et miljøsaneringsarbejde. Det betyder, at der skal etableres en række fysiske barrierer og tekniske foranstaltninger. Målet er at indkapsle kilden til støvet fuldstændigt, så det ikke slipper ud i resten af bygningen. Dette kræver specialiseret udstyr, som er designet specifikt til håndtering af miljøfarligt affald og støv.
Vådboring og støvbegrænsning
Ved diamantboring anvendes der næsten altid vand til at køle boret, hvilket har en positiv sideeffekt i forhold til sikkerhed. Vandet binder en stor del af støvet i en slammasse, så det ikke hvirvles op i luften. Når der bores i materialer med asbest eller bly, er det dog sjældent nok blot at bruge vand. Her skal der ofte etableres sug direkte ved borestedet, som opsamler både vand og slam med det samme.
Konkrete tiltag på byggepladsen
For at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø iværksættes ofte følgende tiltag:
- Etablering af støvvægge og sluser med undertryk for at isolere arbejdszonen hermetisk.
- Brug af åndedrætsværn med P3-filter og heldragter, der beskytter huden mod farligt støv.
- Anvendelse af H-klasse støvsugere, der er godkendt til kræftfremkaldende stoffer.
- Løbende rengøring af værktøj og maskiner, så forurening ikke slæbes med ud af zonen.
- Skiltning ved arbejdsområdet, så uvedkommende ikke ved et uheld går ind i zonen.
Korrekt affaldshåndtering og rengøring
Sikkerheden stopper ikke, når hullet er boret færdigt, og maskinen er slukket. Borekerner, slam, støv og brugte værnemidler fra en opgave med miljøfarlige stoffer betragtes som farligt affald. Det må under ingen omstændigheder blandes med almindeligt byggeaffald eller smides i en åben container. Korrekt bortskaffelse er afgørende for at forhindre, at stofferne ender i naturen eller skader renovationsmedarbejdere.
Sortering af miljøfarligt affald
Alt affald skal emballeres i tætte, godkendte poser eller beholdere direkte på arbejdsstedet. Emballagen skal mærkes tydeligt med indholdets art, eksempelvis “Asbest” eller “PCB-holdigt affald”. Herefter skal det transporteres til et modtageanlæg, der er godkendt til at håndtere netop denne type kemikalier. Der skal ofte udfyldes særlige ledsagedokumenter, der dokumenterer affaldets vej fra byggeplads til deponi.
Slutrengøring og frigivelse
Inden afspærringen af arbejdsområdet kan fjernes, skal der udføres en grundig slutrengøring. Alle overflader støvsuges med specialstøvsuger og tørres af, så der ikke ligger rester af farligt støv. I visse tilfælde, især ved asbestarbejde, kan det være nødvendigt med en uvildig kontrolmåling af luften (renhedsmåling). Først når denne måling viser, at luften er ren, kan området frigives til normal brug igen.
Få professionel hjælp hos I&M Service
Hos I&M Service har vi stor erfaring med både store og små opgaver, hvor præcision og sikkerhed skal gå hånd i hånd. Vores team er uddannet til at håndtere de udfordringer, som ældre bygningskonstruktioner kan præsentere, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.
Vi sørger altid for at anvende det rette materiel, så opgaven løses effektivt og forsvarligt. Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon 53 12 12 07 eller sende en email til info@i-mservice.dk, hvis du ønsker rådgivning eller et uforpligtende tilbud på din næste opgave.
